Skip to the content
Menu

Forretningsidé for iværksættere

Brænder du inde med en forretningsidé, som du drømmer om at føre ud i livet? Eller går du med tanker om at springe ud som iværksætter med din egen startup-virksomhed? Så er du heldig. For Danmark har i årevis været blandt de bedste lande i verden at starte ny virksomhed i. Har du drømmen og den gode forretningsidé til en startup-virksomhed − så er du allerede godt på vej som iværksætter.

Fra idé til iværksætter

Drømmen om at gå selvstændig kan være diffus og overvældende i starten. Derfor er det vigtigt, at du gør det klart for dig selv, om du er parat til at lægge stort set al din energi og tid i opstart og udvikling af virksomheden. 

At springe ud som iværksætter betyder for de fleste en væsentlig udvidelse af arbejdsugen. Derfor er iværksætteri ofte et valg, der også berører den nærmeste familie og din omgangskreds. Du bør nøje overveje, hvor meget tid og fokus du er parat til at lægge i startup-projektet.

Til trods for de længere arbejdsdage vil økonomien for startups typisk ikke følge den samme opadgående kurve i starten. Du skal derfor være opmærksom på de økonomiske forhold ved at starte op som selvstændig. Er der luft nok i privatøkonomien til, at du kan undvære din løn i en periode? Hvad er den realistiske indkomst fra virksomheden det første år? Og hænger den sammen med, hvad din privatøkonomi kan klare? 

 

Vi kan hjælpe med mere, end du tror

Som rådgivnings- og revisionsvirksomhed kan vi hos BDO hjælpe dig med alt fra selvangivelser til selskabstyper, regnskaber og skat, moms og budget. Vores erfarne rådgivere kan hjælpe startsups og iværksættere, når det handler om virksomhedsopstart, støttemuligheder, finansiering, handel med udlandet og meget andet.

Vores eksperter har forskellige kompetencer inden for iværksætteri, så der vil altid være gode råd at hente og et væld af gode ideer til iværksættere. BDO giver dig professionel sparring, der optimerer din økonomi og udnytter din nystartede virksomheds potentiale og forretningsidé. I sidste ende vil det sikre dig færre overraskelser og større tryghed.

Du kan også læse vores bog om iværksætteri, hvor vi har indsamlet gode råd fra iværksættere, succesfulde erhvervsfolk og vores egne eksperter.

KONTAKT OS

Vi kan hjælpe med mere, end du tror.